Guide til value proposition:

Lær at skrive, hvordan du skaber værdi for dine leads og kunder

Hvorfor skal kunden handle hos dig og ikke andre? Hvis du kan svare på det i én sætning, så har du en stærk value proposition.

 

Hvad er en value proposition?

Når et lead møder din hjemmeside første gang har vedkommende et stort behov for at definere din virksomhed; hvad er det du kan, hvad er der særligt ved det og hvordan hjælper det mig? Det skal du gøre dig rigtig umage med at svare på.

En value proposition er et tydeligt og konkret udsagn om de resultater, en kunde vil opnå ved at købe og anvende dine produkter/ydelser. Kort og godt; en kort præsentation af, hvorfor dit kundesegment skal købe hos dig.

Man ser ofte værdiløse løfter som ”bedste kvalitet og service til tiden”, der hverken svarer på, hvad det er virksomheden kan eller konkret hvordan det er en hjælp for forbrugeren. En god value proposition til kunderne skal rigtigt nok positionere sig i forhold til konkurrenterne, men den skal være lidt mere unik end dette. Du skal helt ind i virksomhedens DNA og se, hvad det er der gør jeres virksomhed anderledes, og hvordan det bliver værdifuldt for forbrugerne.

Hvilken værdi bringer du til markedet, og hvordan adskiller den dig fra alle de andre? Det er i bund og grund det vigtigste budskab du skal kommunikere ud til potentielle kunder, der besøger din hjemmeside. Så spids blyanten, for nu skal du til at skrive en stærk value proposition.

 

Value Proposition Canvas

Hvordan skriver man så sådan en god value proposition? Value Proposition Canvas er en let tilgængelig analysemodel, der hjælper til at skabe overblik over både dit kundesegment og dit produktsegment, så du lettere kan gøre din value proposition skarp. En god value proposition kræver dog en smule kundeforståelse først – her kan du med fordel tage et kig på et tidligere indlæg om den digitale kunderejse.

 

Customer profile

Analysen af din customer profile bruges til at visualisere, teste og tracke din forståelse af dit kundesegment. Under customer profile skal du beskrive:

  1. De “opgaver”, dine (potentielle) kunder vil have løst. Opgaver kan være funktionelle (at komme fra a til b), sociale (imponere venner og kollegaer) eller følelsesmæssige (at få ro i sindet).

  2. De “pains”, som kunden ønsker at undgå, dvs. negative effekter såsom utilfredshed, frustrationer, risici eller forhindringer forbundet med at løse ovenstående opgaver.

  3. “Gains”, som er med til at afgøre, hvor succesfuldt kunden måler en given løsning på en opgave til at være. Det indbefatter effekter, som kunden ønsker at opnå såsom konkrete resultater, fordele og indfriede forhåbninger.

 

Value map

Analysen af dit value map viser dig, på hvilke måder dine produkter og ydelser minimerer eller reducerer “pains” og skaber “gains” for dine kunder. Her skal du:

  1. Opstille en liste over de produkter og ydelser, din value proposition bygger på.

  2. Beskrive på hvilken måde, disse produkter og/eller ydelser fungerer som “pain relievers”, dvs. hvordan de fjerner eller reducerer de smerter, som kunderne bekymrer sig om.

  3. Beskrive hvordan dine produkter og ydelser er “gain creators”, dvs. hvordan de producerer, forøger eller maksimerer effekter eller fordele, kunderne forventer, ønsker eller ville se som en ekstra bonus.

 

Når du har analyseret begge segmenter, kan du ved at matche kundernes pains med dine pain relievers og deres gains med dine gain creators få et overblik over, hvordan du skaber værdi for dine kunder. Disse værdier skal danne basis for og være kernen i din value proposition.

 

Eksempler på gode value propositions

Hvis du mangler inspiration til din egen value proposition har vi hér samlet fem eksempler på value propositions, der sidder lige i skabet:

 

1. Sleeknote

 

2. Handelsbanken

 

3. Fitness World

 

4. Arla

 

5. Aarstiderne

 

 

Vi håber du nu føler dig rustet til at skrive din egen value proposition, der fortæller, hvilken værdi din virksomhed skaber for andre. Hvis du har brug for lidt ekstra input til dine overvejelser omkring værdiskabelse, og du ikke allerede kender til Simon Sinkes “Start With Why” TED Talk, kan du se et kort resumé lige hér.

God skrivning!

 

 

2018-10-24T14:20:54+00:00